Skolekirkehistorie.dk

Skolen

I de første mange år, der er skoler i Danmark, hænger Kirken og skolen sammen: Det er ofte Kirken, der står for undervisningen, og hovedformålet med at gå i skole er at blive ordentlige, kristne mennesker og lydige borgere.
 
Den første lov i Danmark, som taler om undervisning og skole for alle, kommer allerede før reformationen. Det sker i 1521 med Christian II’s Landlov. I loven opfordres der til, at alle børn går i skole for at lære at læse, skrive og regne samt ikke mindst at lære om kristendommen og det kristne liv. På landet er det præsterne og degnene, der skal stå for undervisningen, mens der i byerne lægges op til, at man opretter skoler eller laver hjemmeundervisning. Skolegang er altså ikke et krav. 
Allerede to år efter i 1523 bliver loven afskaffet af adelen, da den fordriver Christian II (læs mere her).
At det var præsterne og degnene, der skulle stå for undervisningen på landet, betød at undervisningen foregik i kirken, som f.eks. i Sdr. Bjert Kirke ved Kolding. Se filmen om Sdr. Bjert Kirke nedenfor:
I 1700-tallet får Danmark igen en skolelov. Denne gang gælder den for alle børn over seks år. Loven, eller forordningen som den faktisk hedder, siger, at børnene skal gå i skole. Det er den pietistiske konge, Christian VI, som indfører loven. I 1736 har kongen indført konfirmation for alle børn (læs mere her). Han opdager meget hurtigt, at det mange steder er svært at gennemføre en konfirmationsundervisning, fordi børnene ikke kan eller er gode nok til at læse og skrive. Derfor laver han i 1739 loven, hvori der først og fremmest står, at børnene skal undervises i den kristne lære. Men de skal samtidig lære at læse og skrive, da det er en forudsætning for at lære om kristendommen. Desuden er regning igen på skemaet.  
Loven får endnu kortere levetid end Christian II’s landlov: Allerede i 1740 bliver den afskaffet igen. Landets godsejere vil ikke bakke op om den. Det er nemlig dem, der skal betale for undervisningen. 
 
I slutningen af 1700-tallet bliver staten meget optaget af at få gjort især bønderne mere oplyste. Man håber derved at få gjort arbejdet på landet mere effektivt. I 1789 nedsættes derfor et slags råd, Den Danske Skolekommission, som skal udarbejde nogle love, eller anordninger, som de kaldes, for at forbedre skolen. 
I 1814 kommer så 1814-anordningerne om børns skolegang. Anordningerne er tre nye skolelove, en for København, en for de store byer og en for folk på landet. I byerne skal børnene gå i skole hver dag (minus søndag), mens børnene på landet kun skal gå hver anden dag. Der er desuden indregnet ferier, som tager hensyn til, at bønderne har brug for børnenes arbejdskraft, f.eks. når der skal høstes. Selvom der er tre love, er formålet med lovene det samme: At skabe gode, kristne mennesker og dernæst at skabe gode og loyale borgere. Desuden betyder anordningerne, at der bliver indført skolepligt for alle børn i landet. Det betyder, at man skal gå i skole fra man er seks år, til man når konfirmationsalderen. 
Skolepligten bliver i 1855 udskiftet med en undervisningspligt. Undervisningspligt betyder, at man skal modtage undervisning, men at det ikke behøver være i en skole. Man kan f.eks. godt blive undervist af sine forældre, når bare undervisningen står mål med skolens undervisning. Undervisningspligten er stadig gældende i Danmark. 


Spørgsmål til teksten:
1. Hvad skal man lære i skolen ifølge Christian II’s Landlov fra 1521?
2. Hvad skal børnene lære i skolen ifølge den forordning, Christian VI indfører i 1739?
3. Hvad er formålet med at gå i skole ifølge 1814-anordningerne om børns skolegang?
4. Hvorfor bliver skolepligten ændret til undervisningspligt i 1855?
Kontakt HASK:  | Tlf.: 22309358 | janvisbech@gmail.com